Gæsteindlæg: Tomme ord fra kujonerne på Borgen

Dyrkelsen af abstrakte værdier er udtryk for handlingslammelse, når det er på bekostning af håndteringen af en konkret konflikt. Vores folkefærd slagtes på åben gade, og vores folkevalgte taler om en såkaldt ‘værdikamp’. Det er et svaghedstegn, som udstiller hævderne af den liberale ordens handlingslammelse.  Fjenden er blandt os, og han skjuler ikke, at han er en anden end os.

Tilbage står den snakkende klasse, managementpolitikere og meningsdannere, som forsøger at tale sig til en bedre verden. Når Hizb ut-Tahrir forsamler sig foran den franske ambassade på Kongens Nytorv, fordømmer enhver politiker med det samme forsamlingen og dens formål. Det er netop sådan handlingslammelsen kommer til udtryk. Selv ikke den barske borgerlige Inger Støjberg kan påvirke islamisternes indtog ved at skrive på Facebook. Hendes kommentar til sagen lyder: “Hvad bilder I jer egentligt ind? Accepter vores ret til religionskritik, ytringsfrihed og ligestilling, ellers rejs væk. I hører ikke til her!”

Socialdemokratiets superstrammer Rasmus Stoklund skriver et viralt opslag til lejligheden, hvor poetisk polemik ikke kommer til korte, men handlingslammelsen skærer i øjnene. Det hele kan opsummeres med:

“Når I er færdige med at demonstrere, så tag dog hjem og køb enkeltbilletter til nogle af de islamiske diktaturer i Mellemøsten, som rummer alt det I drømmer om”

Rasmus Stoklund brillerer både i hård retorik og handlingslammelse, og når alt kommer til alt, er det egentlige spørgsmål som står tilbage; er politikerne idioter? Tror de selv at de uønskede fremmedlegemer rejser frivilligt? Hverken den barske borgerlige Støjberg, eller den socialdemokratiske superstrammer Stoklund er idioter, tvært imod. De er dygtige mennesker, som er fuldstændigt bevidste om deres handlingers – og mangel på sammes – indflydelse på vores hverdag.

Managementpolitikerne og de resterende “kæftværkere” har gjort karriere på aldrig faktisk at lave store ændringer, men bare ændre en procent her og der. For dem er internationale konventioner, såkaldte menneskerettigheder og – hvis vi nu skal være helt ærlige – dele af Grundloven en hellig ko som ikke tjener andet formål end at lade dem abstrahere fra det konkrete – en henvisning hvormed de kan begrunde deres handlingslammelse i alverdens legalismer.

Når alt dette konkretiseres omkring Hizb ut-Tahrir er det ganske uskyldigt. En lille gruppe fanatikere, som ikke har magt som de har agt. Tværtimod er de en oplagt boksebold for den handlingslammede, snakkende klasse. Det er uden konsekvenser og konfliktoptrapning at kritisere Hizb ut-Tahrir, for en boksebold slår ikke tilbage.

Men de er ikke alene. Hizb ut- Tahrir er ikke de eneste som positionerer sig aktivt som vores fjende – tværtimod. Paraplyorganisationen for de moskéer, der er finansieret af den tyrkiske stat og som er underlagt det tyrkiske religiøse ministerium, Diyanet, har indtaget præcis samme position som Hizb ut-Tahrir. De har gjort det offentligt, uden at skjule hvad deres holdning er til den nærværende konflikt mellem halvmånens lovreligion og den vestlige verden.

Samme dag som en islamist begår – endnu – et terrorangreb i Europa, endda i en kirke, hvor uskyldige måtte lade livet, under kampråbet “allahu akbar”, udsendte paraplyorganisationen for 30 tyrkiske statsfinansierede moskéer en pressemeddelelse, hvor de fordømmer nogle tegninger, men ingen fordømmelse af islamisten, som skar folks hoveder af.

De har valgt side, og det er på bekostning af vores livsverden. De vedstår det selv. Så hvorfor handler vores politikere ikke på det? Fordi det faktisk kan have konsekvenser for dem personligt. De kan blive afkrævet handling. Dét er ingen af dem villige til, men de ofrer gerne deres folkefærds suverænitet over den jordlod vi har arvet. Der hersker total handlingslammelse, så snart der kræves mere end blot en offentlig fordømmelse – som altså er omkostningsfri for kujonerne bag Borgens tykke mure.

Det er konsekvensen af en snakkende klasse, som betaler sig selv så hæderlige lønninger, at de kan flygte midlertidigt for konsekvenserne, ved at bosætte sig i velhavende områder, hvortil problemerne med islamisering, bandekrig osv. endnu ikke har bredt sig. Ikke alle kan flygte, og kæftværkernes sociale eksperimenter kræver løbende uskyldige menneskeliv. Så længe vi stoler på at dem som har skabt problemerne også vil løse dem, kommer intet til at forandre sig.

Dette indlæg er skrevet af en gæsteskribent og er udtryk for gæsteskribentens egne holdninger eller overbevisninger.

Jonas Zuschke
+ posts

Dette gæsteindlæg hos Atterdag er skrevet af Jonas Zuschke, som er ledelses- og udviklingskonsulent inden for sundhedssektoren.